Salgsingeniør søges til salg af simuleringssoftware

Har du erfaring med professionelt salg af IT-løsninger, og har du godt kendskab til industrivirksomheders udviklingsprocesser og de simuleringsværktøjer, der benyttes her?

Velkommen til IPES

IPES forhandler PLM, CAD, CAM og simuleringsløsninger fra Dassault Systèmes, ligesom vi leverer relaterede konsulentydelser inden for disse områder. Nu øger vi fokus på salg af simuleringssoftware og søger derfor en engageret og selvstændig salgsingeniør med stort drive til snarlig tiltrædelse.

Du skal fokusere på salg af porteføljen af produkter indenfor SIMULIA – både separate løsninger som Abaqus og CST Studio Suite, og produkter i 3DEXPERIENCE platformen. Læs mere

Du vil modtage træning og blive certificeret indenfor området. Og på vores lokationer i Aarhus og Hørsholm får du erfarne kolleger, som hjælper dig godt på vej.

Afdæk behov og tilbyd den rette simuleringsløsning

Du vil komme til at arbejde med et bredt udsnit af virksomheder inden for industrielt udstyr, medicinsk udstyr, elektronik, energi, samt underleverandører til bil-, fly- og forsvarsindustrien. 

Sammen med vores tekniske konsulenter vil du arbejde med at afdække kundens behov samt udarbejde løsningsforslag og tilbud på relevante softwareløsninger evt. med tilhørende implementeringsydelser.

Efter endt introduktion bliver din opgave:

  • At sælge SIMULIA porteføljen af produkter.
  • At opdyrke nye kunder - fra at identificere potentielle nye kunder til at lukke salget.
  • At afdække kundens behov og tilbyde dem simuleringsløsninger, som gør dem mere konkurrencedygtige.

"Du kan se frem til et spændende og selvstændigt arbejde, hvor du selv tilrettelægger din hverdag.”  CEO Henrik Bøgelund 

Viden og gode forhold

Selvom du allerede har nogle år på bagen, så tør vi godt love, at vi kan gøre dig endnu dygtigere. Du vil arbejde med noget af verdens førende software og blive specialiseret i simulerings-løsninger fra Dassault Systèmes. Derudover tilbyder vi også:

  • Et spændende og selvstændigt arbejde, hvor du selv tilrettelægger din hverdag.
  • Uddannelse og certificering hos vores partner Dassault Systèmes..
  • Konkurrencedygtig – og provisionsbaseret løn med pensionsordning, sygeforsikring og overskudsdeling.
  • Arbejde fra Aarhus eller evt. Hørsholm. Der må forventes nogen rejseaktivitet, primært i Danmark.
  • Stillingen er en fuldtidsstilling og underlagt funktionærloven.

Du elsker salg

Vi leder efter dig, som er udadvendt, troværdig og har et stort drive, som sætter dig i stand til at komme i kontakt med potentielle kunder, ligesom du kan bygge relationer på alle niveauer hos både små og store kunder.

Du har en relevant baggrund som ingeniør eller lignende og forstår processerne omkring udvikling af mekanisk - og elektronisk udstyr. Og du har arbejdet med simulering som en del af udviklingsprocessen, f.eks. FEM, CFD, termisk eller elektromagnetisk simulering.

Du arbejder selvstændigt og struktureret med salgsprocessen og tager ansvar for at afslutte salget, ligesom du selv arrangerer møder med eksisterende og nye kunder.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har et større netværk indenfor dansk industri.
  • evt. har erfaring med salg af software til udviklingsafdelinger.
  • taler og skriver dansk og engelsk

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte direktør Henrik Bøgelund på 2090 5114 eller hb@ipes.dk.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag til Henrik Bøgelund på hb@ipes.dk. Vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 30.9.2022. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig 😊

Send ansøgning

Kort om IPES A/S

IPES forhandler og implementerer førende softwareløsninger indenfor produktudvikling, simulering og produktion til danske virksomheder. Vi tilbyder løsninger, der dækker de væsentligste discipliner inden for konstruktion, beregning, simulering og verifikation. Desuden ønsker vi at give dig den bedst mulige rådgivning med hensyn til ovennævnte områder i relation til din virksomheds processer og arbejdsmetoder inden for 3D Engineering software.

keyboard_arrow_up