Grundfos A/S

Fra 5 til 50 ”specialister” ved automatisering af udviklingsprocessen

Grundfos’ udviklingsafdeling har de senere år arbejdet ud fra strategien ”Simuleringsdrevet design”. Strategien betyder, at Grundfos har et mål om, at alle nyudviklede produkter og varianter skal simuleres og dermed være digitalt funderede.

”I denne strategi er CAD og modulært design en kritisk komponent” fortæller Jakob Møller, Senior udviklingsingeniør hos Grundfos med teknisk ansvar for CAD og Virtuelt Produkt.

”Derfor arbejder vi intensivt med parametrisk, modulært design”. ”Vi ser Virtuel Product som et værktøj, der anvendes i designprocessen, når vi udvikler en pumpeserie. Både i forhold til validering af CAD, men også mht. kollisioner, kvalitet og FEM beregninger”

”Med de avancerede templates, som IPES A/S har været med til at udvikle, kan vi nu udføre simuleringer af produktvarianter helt automatisk. En anden komponent i vores strategi er, at få processen udbredt til så mange brugere som muligt. Dette har været muligt med udvikling af templates og workflows.”

Jakob Møller driver en gruppe som arbejder med CAD og Virtuelt Produkt. Lige nu sidder Martin B. Sørensen, Sr. Application Engineer, IPES med i gruppen som konsulent.

Jakob Møller fortæller: ”Martin B. Sørensen har hjulpet med skabelsen af automatiseret varianthåndtering af det virtuelle produkt. Et virtuelt produkt er en intelligent/parametrisk samling, der hver især repræsenterer en produktfamilie i CATIA. Desuden har han hjulpet med at forbedre vores arbejdsprocesser og workflows med denne tilgang til konstruktion”.

”Helt konkret har vi lavet nogle automatiseringer og templates, som gør almindelige CAD-brugere i stand til at lave komplekse designs ud fra en skabelon og et standardiseret workflow.”

”Tidligere var det kun specialiser med lang erfaring, der kunne udføre dette arbejde. Med øget brug af automatisering og ved at putte mere viden ind i produkterne kan almindelige CAD-designere nu udføre dette arbejde, og derfor er det ikke længere kun en opgave kun for vores specialister.”

”Vi har nu en template, som vi starter ud fra, når et nyt produkt skal konstrueres. Al viden er lagt i denne template, hvilket sikrer, at simuleringer og workflows bliver korrekt udført.”

Pumpe design i CATIA

Betydningen af samarbejdet med IPES

Jakob Møller fortsætter: ”Projektet har helt sikkert effektiviseret vores udviklingsproces og workflow. Men det er for tidligt at sætte tal på endnu. Hvor stor effekten er må tiden vise. Jeg er overbevist om, at den største gevinst for os er, at vi går fra at have 5 specialister til ca. 50, der nu kan køre udviklingsprocessen.”

”Samarbejde med Martin er rigtig godt. Han er dygtig og har god forståelse for vores processer, og han kan se, hvad der giver værdi for os. Med sin eksterne viden, udfordrer han vores tankegang på en konstruktiv måde, så vi når meget længere end uden hans indsats.” slutter Jakob Møller.

Martin Brask Sørensen fortæller: ”Det er spændende at være med til at udfordre og løfte en organisation som Grundfos’. Personligt er det også givende, at jeg kan bringe mine kompetencer indenfor både procesudvikling, CAD og automatisering i spil.” ”Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Jakob Møller og hans team hos Grundfos.

Læs mere om konsulentydelser i CATIA

 

Grundfos

Grundfos er en af verdens førende virksomheder indenfor vandteknologi. Virksomheden arbejder med banebrydende løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer med det formål at forbedre menneskers livskvalitet. Grundfos er, med en andel på omkring 50% af verdensmarkedet indenfor cirkulationspumper, verdens største producent af pumper.

Læs mere på https://www.grundfos.com/

Kontakt os

Vil du vide mere om, hvordan man samarbejder på 3DEXPEREINCE platformen, er du velkommen til at kontakte os for en demonstration.

Henrik Bøgelund

CEO

smartphone+ 45 2090 5114

mailE-mail

Henrik Bøgelund

Jørgen Klitholm

Sales Manager

smartphone+ 45 2427 7744

mailE-mail

Jørgen Klitholm

Ring mig op!

keyboard_arrow_up